Når man har en karriere, man er passioneret omkring, gælder det om at holde sit sind klart og fokuseret, så du kan gøre dit bedste. Den koncentration kommer fra den måde, du lever dit liv på. Din livsstil påvirker altså den måde, din hjerne arbejder på, og det kan ofte forbedres.

Stort træ

Nyd naturen

Det kan hjælpe meget på din koncentration, hvis du tilbringer tid ude i naturen nu og da. Mennesker har brug for naturen, og der er ingen andre steder, sindet finder så meget ro, som når det er omgivet af planter.

Det er allerbedst, hvis du laver ingenting, når du er derude. Gå en tur, betragt himlen, nærstuder blomsterne; nyd, at du er til, og giv dig selv en mulighed for at trække vejret dybt. Det er en form for pause, som er nødvendig; væk fra skærme og larm og ud i naturen, hvor du kan slappe helt af i den friske luft.

Prioriter din søvn

Derudover skal du også prioritere din søvn. Din hjerne bruger søvnen til at behandle den information, du har indsamlet i løbet af dagen. Hvis du ikke sover nok, eller hvis du sover dårligt, kan hjernen ikke udføre den opgave, og som resultat vil det blive sværere at indsamle ny information næste dag. Din hjerne har brug for tid til at gennemgå dagens oplysninger, så du kan stå skarpt igen dagen efter. Søvnunderskud kan have katastrofale konsekvenser for dit fokus og generelle velbefindende, så det er noget, du ikke skal undervurdere.

Giv dig selv tid og plads

Vi lever i en verden, hvor vi konstant bliver bombarderet med information. Selvom du ikke bevidst tænker over det, der er omkring dig, lægger din hjerne alligevel mærke til det, og det er trættende. Giv dig selv tid og plads. Tag afstand fra stressende situationer, læn dig tilbage og luk øjnene for en stund. 

Bliv klar på alt

Når du passer godt på dig selv, kan du bedre udføre et godt stykke arbejde. Hold dig aktiv, nyd naturen, prioriter din søvn, og giv dig selv lov til at holde de tiltrængte pauser; så kan du nå langt.